Ynglepar af sortspætte 2019

Ynglepar af sortspætte 2019 Af Hans Christensen


I det gamle Sønderjyllands amt (de fire sønderjyske kommuner plus delvis Vejen kommune) og de sædvanlige 15 km nordligste Tyskland var der 18 ynglepar og 1 revirpar, en ubetydelig og måske tilfældig ’tilbagegang’. Ynglepar defineres som for havørn, dvs. at par med brugbar rede, men som ikke yngler, er revirpar. Definitionen på ynglepar er at der er fundet fast rugning, hvor testen som hovedregel er at den rugende fugl ikke kigger ud af redehullet i en halv time under din tilstedeværelse (tålmodighed kræves!)


Den nævnte ’tilbagegang’ var især i det tyske område, og generelt har der i nogle år været småt med yngel på tidligere kendte lokaliteter i grænseområdet ved Kruså. I 2019 var der derimod godt i Haderslevområdet, hvor også et ’muligt par’ er noteret (Styding skov). Efter selve yngletiden blev det også til et ’muligt par’ i Handewitt ved Flensborg, idet han og hun var tilstede fra sidst i maj, hvor der i april ikke havde været aktivitet, skønt hannen pga. sine farveringe kunne identificeres i maj med de foregående ca. 1½ år. I andre skove forblev en af sidste års ynglefugle u-parret, idet der ikke dukkede nogen ny mage op.


På Dofbasen er præcis de 17 danske ynglepar indmeldt, ligesom det tyske er indmeldt på ornitho.de. Vigtigst er dog at alle også er indmeldt til grundejerne. Herunder er forholdene i Natura2000fuglebeskyttelsesskovene indmeldt til Morten Bentzon i Miljøstyrelsen (5 nuværende Natura2000-områder, hvoraf Søgård skov er nyt): Sortspætten var ikke hidtil på EU’s udpegningsgrundlag for arten i nogen sønderjysk skov, men er det nu i fire af de fem områder. Nye redetræer mm er blevet markeret med HT eller ht, og i skrivende stund opdateres skovkort med disse nye træer, der så senere indgår i Naturstyrelsens ’pas-på-kort’.


På vedstående ynglekort fremgår også øvrige skove med en eller anden forekomst af sortspætter til midt i juni, som ikke kan tolkes som par, revirpar eller ynglepar i min forståelse. Man vil derfor se at Draved skov f.eks. kun har en enlig han, uanset der på Dofbasen er indmeldt op til tre sortspætter på samme dag af andre (tæller man tre obs forskellige steder i skoven som tre individer, uden at have set om/at det VAR tre forskellige?). Mange års viden og forskning har vist at sortspætter hurtigt bevæger sig rundt i større skovområder, der også kan være større end selve Draved skov og omfatte flere skove. Min konklusion bygger på at den enlige han langt hen mod 1.maj overnattede i et af to mulige sortspættehuller, og derfor ikke kan have ynglet, da det altid er hannen der i så fald ruger om natten – i det andet hul var iøvrigt rede af huldue.


Det er forventeligt at en ’enlig’ sortspætte i yngletiden vil opføre sig som ’territoriehævdende’, dvs. kvikald og tromme høres på tidspunkter, før og efter rigtige ynglefugle er stille. At de er så stille er også medvirkende til, at jeg visse steder som beskrevet må ’nøjes’ med mulige par.
I Lovrup skov og Vrå skov (ynglepar sidste år) blev der ifm. observationerne af en ’enlig’ sortspætte i april, i maj klatret rebstige til huller, der kunne være blevet til redehuller i 2019, men som viste sig ikke at være hakket færdige (ikke dybe nok). Uanset andres ’bedre’ obs står de skove derfor tilbage som skove med enlige sortspætter.


Kværs Granskov er efterhånden en klassisk ikke-ynglelokalitet for flere nabosortspætters fourageringstogter (op til 5-6 km regelmæssigt vil ikke være overraskende).


Under arbejdet med at finde ynglepar blev der vha. fuglenes farveringe også fundet et par interessante omflytninger. En tværs over Genner Bugt, en anden til Fyn (den sidste er omtalt på doffyn.dk).


Sidegevinster i de ca. 190 brugbare sortspættehuller: Allike 21 reder, huldue pt. 26 reder.
Andre sidegevinster i skovene: 1 grønspætterede, 3 duehøgereder med unger.

Ynglepar = blå prikker. Revirpar = rød trekant.
Tak til de fugle- og fotofolk der har hjulpet med observationer og ringmærkning af unger (46 unger i 15 af de 18 kuld der kunne ringmærkes)