Fuglestemmerne hos vores danske fugle |
I denne skønne forårstid tid hvor fuglesangen helt dominerer en morgentur i skoven er det vigtigt at kunne skelne mellem de mange forskellige fuglestemmer. Vi bringer her nogle links til artikler på nettet hvor du kan få hjælp til at lære at skelne fuglestemmerne. Kig ind på de følgende links og bliv godt klædt på til fugleturen.
DOF præsenterer i denne artikel en række korte videoer der viser dig fuglene mens de synger. Der er stemmer fra blåhals, bogfinke, bomlærke, broget fluesnapper, engpiber, gransanger, græshoppesanger, gul vipstjert, gulbug, gulspurv, gærdesanger, gærdesmutte, gøg, havesanger, hvid vipstjert, jernspurv, kærsanger, landsvale, løvsanger, munk, nattergal, rødhals, rødstjert, rørsanger, rørspurv, sangdrossel, sanglærke, sivsanger, skovsanger, solsort, stær, tornsanger og tornirisk.
En meget flot samling af relevante stemmer, med flotte optagelser.
"Det sker" er websiden hos DOF Sønderjylland hvor du finder adgang til udbudte uddannelser, foredrag, audio podcasts og video podcasts. Her finder du for øjeblikket to DR P1 podcasts om fuglestemmer, fra udsendelsen Vild Naturligt, med biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen som i april 2022 har en kyndig gæst i studiet - naturvejleder Allan Gudio Nielsen fra Fugleværnsfonden.
Lyt med og bliv klogere på fuglestemmerne.
DOF Sønderjylland/pdb
5. maj 2022
5. maj 2022