Mange elsker fugle
Som de fleste ved, elsker ornitologer fugle, nogen så meget, at de gerne vil køre landet rundt for at få endnu et kryds på artslisten. Også mens man kører, vil man gerne bestemme alle fugle.
Man kunne godt mene, at alle ornitologer burde tildeles en privatchauffør, ikke mindst i forår og sommermånederne, så kunne de få det hele med uden at være til fare for de øvrige trafikanter.
Hjemme hos os har vi 2 katte. De elsker også fugle. De nøjes ikke kun med at se på foderbrættets fugle, de lusker gerne meget tæt på foderbrættet for at overraske en sulten fugl. Selvom foderbrættet ikke står, så kattene kan overraske fuglene fra et skjul, i en busk eller lignende, lykkes det dem at fange en i ny og næ.
Katten viser stolt en skovspurv.
Da det ikke ligefrem er sulten, der driver dem til at jage fugle, er det åbenbart mere en hobby, hvor de stolt viser frem, hvad de har nedlagt. Jeg har gerne taget de døde fugle, og hvis de stadig var i god stand, blev de frosset ned i en pose. Posen blev så afleveret til Johannes Erritzøe, så de kunne gøre gavn i Johannes’ samling af skindlagte fugle. Men Johannes er stoppet med at skindlægge og udstoppe fugle.
I nogle perioder kommer kattene med en del flere fugle af samme art. Så tænker man, hvad pokker sker der, er kattene kommet i bedre træning, eller hvad. Da har Johannes, efter at have undersøgt fuglene, kunnet fortælle, at fuglene har været svækket af sygdom. Det har været tale om skovspurve og grønirisk.
Vi har dog endnu en fugleelsker i haven, en husmår, som bor på en bondegård i nabolaget, hvor den lever af mus og rotter i stald og lade. Men når der er fugleunger i redekasserne, kommer den i vores have.
Måren fotograferet på fersk gerning.
For den elsker fugleunger. Hvis den ikke kan få fat i ungerne gennem hullet i redekassen, så har den en anden metode, hvor den bider hul i redekassen, hvorefter der er serveret.
Måren og jeg har derfor været i et mindre våbenkapløb gennem årene.
Jeg har mange Stærekasser i nogle store rødeltræer, der står ud mod en eng. Jeg har derfor opstammet træerne og sat en glat plastikplade rundt om stammerne for at holde måren væk. Der var ro i et par år, men nu er nabotræerne blevet så store, at måren nu kan komme den vej op til stærekasserne.
Jeg har også sat aluminiumsplader på taget, da det tit var bidt gennem taget og ned. Så nu bider måren da bare hul i bunden eller siden af redekassen.
Redekasser efter besøg af måren.
Måren er også skyld i at ugle- og tårnfalkekasser her i nabolaget, skal sættes op på bygninger, hvor måren ikke kan komme, hvis der skal være mulighed for ynglesucces i redekasserne.
Så pt. fører måren.
Fremover trapper jeg op i kapløbet om at få så mange fugleunger på vingerne, som muligt ved at købe redekasser ved Redekassebyggeren. De virker ikke lige til at bide igennem. Samt at lære at lade være med at tage byggematerialer med hjem fra jobbet for selv at bygge redekasser.
God sommer.
M.v.h. Aleks.
DOF-Sønderjylland
07.07.22/mliin
