Naturpleje giver også gevinster for fuglelivet - eksempler fra Als og Sundeved
Af Jesper Tofft
Siden 2014 har jeg gennem mit professionelle virke med naturpleje på Als og Broagerland arbejdet på at etablere nye småsøer i landskabet, restaurere gamle tilgroede vandhuller at få sat afgræsning i gang på tilgroede enge m.v. Dette er alt sket i samarbejde med en lang række interesserede lodsejere, Danmarks Naturfredningsforening for Sønderborg samt Sønderborg Kommune.
I praksis er arbejdet foregået i regi af 3 efter hinanden følgende projekter, hvoraf det første var ledet af Sønderborg Kommune (2014-16), de to næste af Danmark Naturfredningsforening og konsulentfirmaet Ravnhøj Consult, hvor jeg er indehaver. (2016-18, hhv. 2019 og frem)
Fuglene har ikke stået i første række, men alt vand gavner som bekendt vores fugleverden, så disse har da også haft fordel heraf. Da både vores engflora og en række paddearter anses for truet, har det været muligt at skaffe finansiering til det efterhånden meget omfattende arbejde, der begyndte i 2014 og fortsætter til i hvert fald 2021.
Truede paddearter i fokus
I særlig grad har det skabt lydhørhed hos bevillingsgiverne, at et særligt fokusområde med de sjældne og truede paddearter. I regi af EU’s habitatdirektiv er de såkaldte ”bilag IV-arter” nogle, som kommunerne har til opgave at sikre ”en gunstig bevaringsstatus” for. For dette lokalområde drejer det sig om følgende arter: stor vandsalamander, strandtudse, løgfrø, løvfrø og spidssnudet frø. Derfor har restaurering og oprensning af skyggede og tilgroede vandhuller samt anlæg af nye yngledamme til padderne haft høj prioritet. I alt omkring 75 gamle vandhuller har fået en ansigtsløftning og nye søer er i skrivende stund (oktober 2019) blevet anlagt, så padderne nu har fået betydeligt bedre vilkår på de pågældende lokaliteter.
Naturplejeprojektet i sin helhed er støttet af Naturstyrelsen (ordningen ”Lokale grønne partnerskaber”), 15. Juni Fonden, Den Danske Naturfond, Markus Jebsens Naturpulje og Sønderborg Kommune. Frivillige fra OAS, DOF og DN har bidraget med værdifulde oplysninger om resultaterne.
Det første projekt i 2014-16 havde fokus på kystlokaliteter, hvor vi bl.a. har fået iværksat afgræsning på strandenge på Nordals og Broagerland, mens det senere også har drejet sig om enge og vandhuller længere fra kysten. Afgræsning med især kreaturer er kommet i stand ved at få samlet en række småparceller til større indhegninger, så der kunne være attraktive for kvægholdere. Det gælder for følgende områder ved den alsiske kyst: Havnbjerg Skov og Strand, Tontoft Nakke, Hopsømade, Hellesø, Lønsømade, Lyngen og Hardeshøj – samt Vemmingbund og Vigsmosen på Broagerland. For at få sat en sådan naturpleje i gang, har det været nødvendigt med mange forhandlinger for at få kvægholdere og lodsejere til at finde sammen.
Fordele for eng- og vandfugle
Dette har også været til gavn for en række engfugle. F.eks. var det meste af de botanisk meget fine og varierede enge ved kysten mellem Tontoft og Købingsmark på nordkysten af Als groet til med højt græs og siv efter ikke at have været afgræsset i en årrække. Ikke et eneste par vadefugle var at finde. Men allerede første år med afgræsning gav plads til mindst to par viber og et par strandskader. Og to par viber er absolut ”noget” på det ellers næsten ”vibe-tomme” Als. Også på de nu afgræssede enge ved Havnbjerg Strand er der set strandskade.
Det har de fleste steder ikke været nødvendigt at grave vandhuller i strandenge for at få vand, men alene afgræsning, som rydder op i tagrør, dunhammer og lysesiv, har frembragt små vandflader, som både ynglefugle og gæster blandt gæs, ænder, måger og vadefugle har gavn af.
For de engtilknyttede småfugle er det dog ikke altid sådan, at afgræsning fremmer disses vilkår. Alle erfarne fuglekiggere ved, at både rørspurv og engpiber godt kan lide den ”langhårede eng”, rørspurven er tilmed glad for tagrør og pilebuske ind i mellem. Mens engpiberen foretrækker det mere åbne kystlandskab. Det er således en fornøjelse at konstatere, at en art som engpiberen forekommer ved stort set alle de åbne strandenge uden for meget buskads på Als’ østkyst som ved Sandvig, Hardeshøj, Lyngen Strand, Stegshoved, Lønsømade, Hellesø osv. Ved at fjerne buske og tagrør har projektet på den måde alligevel bidraget til at bevare engpiberens yngleområder.
Jeg har ikke selv set gul vipstjert som ynglende på Nordals, men ved to vandhuller anlagt i regi af naturplejeprojektet nær Kragesand på Broagerland er denne fine art fundet som ynglefugl.
De mange små vandhuller og søer har en generel positiv betydning for mange fugle, som ikke lige yngler her, men som besøger vandhuller for at drikke og bade. Ligesom vandhuller producerer mange flyvende insekter, som vårfluer, guldsmede, vandnymfer, myg og mange andre, der tjener som føde for fugle. Hejrer og ænder besøger regelmæssigt de små vandhuller for at søge føde året rundt. Blandt vadefugle er svalekliren nok den man oftest ser ved de mindre vandhuller, dog oftest kun en eller to ad gangen.
Generelt er de fleste småvandhuller for små til at huse ynglende vandfugle. Derimod ses rørspurven mange steder. Gråanden f.eks., kræver et ret stort vandhul eller lille sø for at kunne opfostre et kuld ællinger. Men man ser, at en gråand med ællinger kan benytte flere nær hinanden beliggende vandhuller hen over sæsonen, hvor den skifter imellem dem, og således finder føde nok. I nogle få af de større vandhuller i projektet er der fundet ynglende lille lappedykker, grågås, gråand, blishøne og grønbenet rørhøne. Det gælder bl.a. et par steder ved Pøl på Nordals (se foto). Rørhønen er nok den art blandt de nævnte, som kommer sidst, da den kræver tæt sumpvegetation, og denne udvikler sig først efter adskillige år.
Så ingen tvivl om at vand giver liv, også de helt små vandsteder.
Op til 100% finansiering af småprojekter
Da vi fortsætter projektet i de kommende år, er alle velkomne til at komme med idéer til små naturprojekter som især vandhuller og søer på Als, nu mest Midt- og Sydals. F.eks. hvis man selv har noget egnet jord eller hvis man på anden måde kan skabe kontakt til interesserede lodsejere. På Als kan det aktuelle projekt ”Naturpleje på Midt- og Sydals” finansiere projekter 100 % (efter godkendelse af projekltledelsen). For det øvrige Syd- og Sønderjylland samt Fyn kan Markus Jebsens Naturpulje også i de kommende år bidrage med ca. 2/3 af udgifterne til dækning af både mindre vådområder samt levende hegn og andre beplantninger.
Man kan henvende sig til Jesper Tofft, Ravnhøj Consult, jt@ravnhoj.dk for kontakt og nærmere oplysninger
