Nyt projekt: Mere føde til stork og andre dyr omkring Smedager
Fotos og tekst: Jesper Tofft
Som det nok vil være en del bekendt, har den lille landsby Smedager nord for Tinglev i en årrække huset det eneste storkepar i Jylland. Dog skete det for fuglevenner glædelige i 2019, at der også ved Bækmarksbro i Nordvestjylland bosatte sig et nyt par.
Det moderne landbrug levner ikke megen føde til storken, hvilket har været grunden til, at man ved Smedager har måttet ty til at give storkene ekstra føde for at være sikre på at få flyvefærdige unger. Dette bør imidlertid kun være en nødløsning, da storke såvel som andre vilde dyr bør kunne finde deres føde selv. Men man ser, at storkepar slår sig lidt tilfældigt ned i områder, hvor der ikke er optimal føde i landskabet.
I et forsøg for at forbedre fødegrundlaget for storken ved Smedager blev der i foråret 2019 i samarbejde med foreningen Storkene.dk, de lokale lodsejere samt firmaet Ravnhøj Consult påbegyndt et projekt med etablering af en række nye småsøer samt restaurering af ældre, tilgroede småsøer. Det sker indenfor en radius på ca. 5 km fra Smedager.
Det er lykkedes at skaffe finansiering fra Markus Jebsens Naturpulje til at etablere over 20 sådanne små vådområder. Dette kan kun lade sig gøre ved at få etableret et tillidsfuldt samarbejde med de lokale lodsejere, landmænd og hobbylandmænd, og disse har heldigvis været meget positive.
Landmændene har selv peget på våde pletter i markenerne, som har ingen eller lav landbrugsmæssig værdi. Således kan landmænd, og andre lodsejere som ejer egnet jord, medvirke til at styrke natur-elementerne i landbrugslandet. Udover søerne er der indgået aftaler om plantning af flere levende hegn samt nogle små vildtremiser. Sådanne steder er ikke kun af værdi for det jagtbare vildt, men fungerer også som ledelinjer i landskabet for smådyr og som levesteder for småfugle, insekter - og for padder udenfor yngletiden.
Det er ikke nogen hemmelighed, at også mulighederne for en mere varieret jagt har spillet en motiverende rolle for nogle lodsejere.
Status er i skrivende stund – februar 2020 – at der er indgået aftaler med 9 lodsejere om i alt ca. 25 små vådområder, hvoraf de 11 er udført i efteråret 2019, mens resten afventer mere tørt vejr, så gravemaskinerne kan arbejde i marken - samt i nogle tilfælde tilladelser fra kommunen. Man kan dog ikke gå ud fra, at kommunen giver tilladelse til alle de ansøgte søer. Vi stiler efter at alle søer, som der kan gives tilladelse til, er udført i løbet 2020.
Håbet er, at de mange søer på sigt vil medvirke til at producere mere føde til storken som frøer, fisk, insekter, mosegrise m.v. Disse smådyr vil i en vis grad sprede sig ud i landskabet og siden blive spist at storken og andre dyr ude på markerne, da storken ikke gerne går rundt ved søer med høj vegetation af dunhammer, siv etc. Det vil dog nok tage nogle år, da der p.t. kun er ret få velfungerende småsøer og vandhuller i området, og fra disse skal smådyr som i første omgang insekter og padder udvandre til de mange nye levesteder og tage disse i besiddelse. Allerede i efteråret 2019 sås de første guldsmede og andre insekter ved de først anlagte søer og en del fugle som dobbeltbekkasiner, ænder, svaner og gæs har været på besøg. Det bliver interessant at følge denne udvikling.
Det er klart, at Jylland ligger placeret ved den yderste nordvestgrænse af storkens udbredelsesområde i Europa, og forekomsten må betegnes som marginal. Dvs. at storkene kan forsvinde igen uden at blive erstattet af nye par. Dette er projektet bevidst om, selvom der nogle steder i landene syd for Danmark, Tyskland og Holland er positive takter for storken i disse år, som kan give håb om en fornyet udbredelse mod nord. Men tilbage bliver under alle omstændigheder basis for et mere rigt dyreliv i området. F.eks. for tranen, som i stigende omfang optræder på egnen, og den yngler sandsynligvis allerede i Terkelsbøl Mose, om end der kun er meget få vandflader inde i mosen trods det meget store moseområde på over 400 ha.
Sluttelig skal det nævnes, at der ikke er offentlig adgang til de nye søer, som alle ligger på private, dyrkede marker. Nogle få kan dog ses fra vejene.
