Generalforsamling og årsmøde 2021
Covid-19 har lagt bånd på mange aktiviteter i vores samfund i over et år, og som bekendt også for afholdelsen af vores generalforsamling i DOF-Sønderjylland i 2021.
Mange lokalafdelinger har valgt at afholde generalforsamlingen digitalt derhjemme, men vi har i bestyrelsen syntes, at det var bedre og mere givtigt at mødes fysisk som vi plejer, da det er en god anledning til at træffe andre i foreningen og også få en uformel snak og fugle og andet.
For at være på den sikre side (forhåbentlig) har vi valgt at afholde generalforsamlingen efter sommerferien, hvor alle der ønsker det, formentlig er vaccinerede.
Den afholdes søndag den 29. august på Hohenwarte ved Højer, som oprindeligt planlagt.
Da dagen for årsmøde/generalforsamling for en gangs skyld falder i den lune og lyse tid, har vi ladet årsmødet være en fugletur i marsk og vadehav, som jo ligger lige uden døren ved Hohenwarte.
Læs mere om dette på indkaldelsen til generalforsamling og årsmødet, som snart kan læses her på hjemmesiden.
Jeg skal også gøre opmærksom på, at vi har ladet vores handleplan for 2020 (som kan ses på hjemmesiden) være gældende for 2021også - pga de begrænsede aktivitetsmuligheder i 2020 og starten af 2021.
Med venlig hilsen
Gert Fahlberg
Formand, DOF-Sønderjylland