Nytårsbirdrace 2020
Næsten traditionen tro afholdt Feltornitologisk Udvalg nytårsbirdrace den 1. januar. Som tidligere vinder fra 2014 og 2016 valgte jeg endnu en gang at deltage, selvom det medførte en mindre ændring i mine nytårsaftenplaner.
Reglerne for årets birdrace var ganske simple. Man skulle registrere så mange arter som muligt i løbet af de 24 timer, og observationerne skulle indtastes i DOFbasen. Vinderen ville blive belønnet med et gavekort til Naturbutikken.
Min efterhånden mangeårige erfaring med både nationale og internationale birdrace begivenheder har lært mig, at deltager man for at vinde, så er forberedelsen en vigtig faktor for at kunne planlægge den rigtige strategi. Af samme grund var det også min plan, at der til dette birdrace skulle bruges et par dage på at finde de forskellige arter på lokaliteterne i det sønderjyske. Det gik ikke helt som planlagt, og på baggrund heraf måtte jeg i højere grad ty til erfaringen fra de forrige nytårsbirdrace og min generelle erfaring med lokaliteterne og fuglene i det sønderjyske.
Den erfaring har lært mig, at deltager man for at vinde, så er der nogle lokaliteter, der bare skal med på et sådan birdrace. Kongens Mose, Draved skov, Margrethe Kog, Ballum og Lakolk Strand er lokaliteter, der giver de fleste arter og dermed basislokaliteter for en høj total, når der køres i det sønderjyske. Derimellem er der naturligvis en del mindre lokaliteter og disse er i høj grad med til at gøre forskellen på antallet af turarter. For hvor finder man let en tyrkerdue eller en hvilken som helst anden fåtallig art, som ikke lige findes på de store oplagte lokaliteter? Min rute inkluderer mindre kendte lokaliteter, som jeg faktisk kun besøger i forbindelse med nytårsbirdracet. Normalt indeholder disse lokaliteter ikke de mest spændende arter, men almindelige arter er talrige og forholdsvis lette at se. Endvidere er der på ruten indlagt lokaliteter med foderbræt, der kan være ganske nyttige, hvis en art mangler eller der ligger sne. Og netop den viden er noget, man ikke lige opfinder på selve dagen, da meget tid kan gå med at kigge på ingenting i byhaver. Så forberedelse er nødvendig, hvis man virkelig vil have en høj total.
Jeg har forsøgt mig med forskellige starttidspunkter og jeg er kommet frem til, at ikke meget vindes ved en tidlig start. At jeg så ikke nødvendigvis har lært af det er så en anden sag, da jeg altid håber, at en forvirret vandrikse eller andet kunne finde på at sige noget i nattens mulm og mørke. Det sikre resultat af den optimisme er, at man kommer til at fryse og det er ikke nødvendigvis en god idé, at lave en sådan koldstart!
Denne gang startede jeg ud omkring kl 6. På det tidspunkt var det endnu sort nat. Vinden var kold og bilen skrev, at der var 5 grader udenfor. En kold vind er ikke optimal i et birdrace, men jeg havde besluttet mig for at gøre et forsøg på at finde natugle og stor hornugle. Natuglen blev heldigvis hørt, men det var så også det.
Kongens Mose og Draved Skov skal være morgenlokaliteten på et sønderjysk birdrace. Alt andet vil være spild af tid og de to lokaliteter gav også gode arter som trane, grønspætte, sortspætte, huldue og stor tornskade, mens andre glimrede ved deres manglede samarbejdsvillighed. Et ekstra forsøg på lige at hive dompap og fyrremejse ud af lokaliteten gav i stedet for fyrremejsen en mellemflagspætte ved ”sumpen” i P-pladsen i Draved Skov. En overraskende art som heldigvis var så samarbejdsvillig, at jeg kunne få et par billeder af den. I 2016 havde jeg en jagtfalk på nytårsbirdracet, og ulempen ved at løbe ind i en SU-art er, at der skal bruges kostbar tid på at få arten dokumenteret. Men modsat jagtfalken i 2016, så var billederne af denne forholdsvis hurtigt klaret og naturligvis med til at gøre, at observationen er blevet godkendt af Sjældenhedsudvalget.
Mellemflagspætte, Draved Skov 1. januar 2020. © Morten Bentzon Hansen
Trods ekstra tid og mellemflagspætten lykkedes det mig alligevel at komme afsted uden arter som fyrremejse, træløber og lille korsnæb. Havde jeg brugt mere tid, så havde jeg også fundet dem, men et birdrace handler også om tidsoptimering. Tid forbrugt på én art ét sted kan koste to arter et andet sted. Trods viden om tiden i baghovedet, så var jeg alligevel efter tidsskemaet i forhold til 2016, og det kunne mærkes på resten af turen. Tiden er en anden væsentlig faktor i et birdrace. For hvor lang tid tager det at køre mellem de forskellige lokaliteter? Det kan man med fordel afprøve under planlægningen, så man ved, hvor langt tid man skal bruge i bilen og dermed også på de enkelte lokaliteter for at nå det hele.
Da jeg forlod Kongens Mose og Draved Skov, var jeg betænkelig og ikke særligt tilfreds med det foreløbige resultat. Flere forventelige skovarter var misset, og totalen var ikke imponerende. Jeg havde forventet mere i skoven, men vejret om morgenen havde helt sikkert haft en indflydelse. Heldigvis gik turen mod Margrethe Kog fornuftigt. Arter som husskade og tyrkerdue, der trods deres almindelighed sagtens kan drille i et tidsoptimeret skema, blev set fra bilen og langsomt begyndte totalen at ændre sig til det bedre. Dette skulle også ses i lyset af, at vejret havde ændret sig fra halvkedeligt til nogenlunde. Lidt sol gjorde sit til, at mange af fuglene nu var mere medgørlige.
Kogene gjorde også deres til, at det hele blev bedre. Sølvhejre, vibe, storspove og fjeldvåge var hurtigt på listen, men så stoppede det også lidt. Vandrefalk, havørn og flere ønskede og forventede vadefugle glimrede ved deres fravær, da tidevandet ikke var med mig. Af samme grund opgav jeg også det med at holde styr på totalen. Det gik ikke som planlagt. Jeg fortsatte mod nord, og et hurtigt stop ved Hjerpsted gav mosehornugle, engpiber og sortstrubet bynkefugl.
Ballum Sluse blev næste destination, og her skulle der kigges efter vadefugle. Men også her gave tidevandet udfordringer om end flere vadefuglearter som islandsk ryle, lille kobbersneppe og strandskade hjalp på det hele. En forbi flyvende stillits blev turens eneste og illustrerede meget godt, at der også skal en god portion held til. Havørn kom først på listen her og vandrefalken glimrede ved sit fortsatte fravær. Så den måtte findes på det næste stop, der var Rømø. Men inden jeg kom så vidt, så var knortegæssene langs dæmningen endnu en forventet ny art.
Første stop var Lakolk Sø og Lakolk Klitsø for bl.a. vandrefalk og skægmejse. En tiltagende vind fra vest gjorde sit til, at begge arter ikke blev set, men det blev dog opvejet en anelse af, at dværgfalk, vandrikse og rørspurv kom på turlisten. Tre arter, som man ellers meget let kan misse.
Derfra gik det mod stranden i dagens sidste lys. Modsat 2016, hvor stranden var fuld af nytårsturister, så var der mere plads denne gang, hvorfor sortand, edderfugl og sandløber kom på listen. Bjerglærke var også en god art at få med, da den sagtens kan glippe. Sandløberen set kl 16.13 blev turens sidste art. Det var 9 minutter tidligere end i 2016, hvor en mosehornugle blev set kl 16.22.
Det tiltagende mørke og den nu kraftige vind gjorde, at jeg tog turens måske eneste dårlige beslutning. I det sidste lys er man altid presset, for hvor kan man nå hen, og hvad kan man se der. Det skal være arter, der er til at se. Jeg satsede bl.a. på Brøns Mølledam, men den gav desværre ikke den ønskede lille skallesluger eller toppet lappedykker, hvorfor det var et resultatløs besøg. Et forsøg på at få en slørugle på listen mislykkedes også, og dermed sluttede det hele skidt af. Jeg havde fortsat ikke styr på totalen og var af den opfattelse, at for meget manglede til, at det var rigtigt godt.
Og da jeg ikke rigtigt var tilfreds, ventede jeg med at lave totalen, til jeg kom hjem. En fintælling afslørede, at jeg meget overraskende havde nået 98 arter og dermed kun én art mindre end min vindertotal fra 2016. I hverken 2016 eller 2020 havde jeg helt styr på totalen til sidst. Læringen af det burde være, at jeg fremadrettet får styr på den del, så jeg ved, hvor tæt jeg er på at nå de 100 arter, som naturligvis er mulige at se den 1. januar.
Og der var mange arter, som sagtens kunne være kommet på listen. Udover de allerede nævnte arter, så manglede arter som bjergirisk, snespurv og hjejle. På plussiden hører arter som sildemåge, skovsneppe, isfugl og bjergvipstjert til de arter, man ikke lige kan planlægge sig til.
Ud over totalen på 98 arter, kan det siges, at jeg var afsted fra 06.00 til 19.30, og at jeg sammenlagt fik kørt omkring 350 km. Hvis antallet af arter holdes op mod det tidsrum, hvor solen er ”fremme”, så viser beregningen, at jeg har registreret en ny turart omkring hver 5. minut. Det illustrerer meget godt, at det går hurtigt på et birdrace, og at der ikke er tid til at nyde fuglene!
Planlægningen er nævnt som en vigtig faktor for en høj total, men vejret er naturligvis en ligeså vigtig faktor. Både i 2016 og 2020 var det nogenlunde vejr på dagen og mildt for årstiden. Det gør, at fuglene er mere medgørlige, og at mange af de arter, som er vejrtrækkerne, fortsat var i landsdelen. Af samme grund er det sønderjyske også det suverænt bedste område til et birdrace, da forskellige biotoper ligger tæt, og Vadehavet er en magnet for mange ænder, vadefugle, rovfugle og gæs, som kan være svære at finde i samme antal på lokaliteter andre steder.
De 98 arter var nok til at vinde konkurrencen og det omtalte gavekort til Naturbutikken. Nummer 2 så 92 arter, hvilket var ganske imponerende, da det skete på det sydlige Fyn. Anton og Martin Liebermann var også afsted i det sønderjyske og fik 87 arter, hvilket rakte til en samlet 4. plads.
Der blev også holdt et klimaklasse birdrace og her var vinderen Jan Kiel, der i denne klasse så 73 arter.
De samlede totaler og artslister for deltagerne ses på DOFbasen: https://dofbasen.dk/nytaarskonkurrence.php
Det afholdte nytårsbirdrace var endvidere medvirkende til, at 1. januar 2020 blev den dato med næstflest indtastede observationer i DOFbasen. 11.517 observationer blev der indtastet og dagen overgås således kun af den 8. april 2018, hvor der blev indtastet 11.798 observationer i DOFbasen. På årsbasis blev 2019 et rekordår for DOFbasen, da der blev indtastet mere end 1,7 millioner observationer!!
Morten Bentzon Hansen
