Sønderjyllands havørne 2024

Yngleresultatet for 2024 blev ikke rekord i antal unger, idet vi nåede 13 udfløjne unger mod 14 sidste år. Til gengæld havde hele 10 par ynglesucces mod kun 8 par sidste år. Forklaringen er den, at mange par i år ”kun” har fået 1 unge.

Havorne 2024

Det lykkedes ikke for vores 39-årige hun i Nygård og Præsteskov i år, selv om det længe så sådan ud, men parret er fortsat i skoven, og en ny rede kan muligvis være et tema.

Hannen fra Praesteskoven ved Haderslev. 24. maj Leif Keller
Hannen fra Præsteskoven ved Haderslev. Foto: Leif Keller

Parret på Rømø startede – lidt imod forventning – op igen i år, men opgav igen efter nogen tids rugning. Reden ligger nok for udsat for forstyrrelser fra hundeluftere m.v.

Resten af parrene fik en eller to unger på vingerne uden de store problemer, og det lover godt for næste år.

Nordals Hans Erik Jensen februar 2024
Havørne ved Nordals. Foto: Hans Erik Jensen

Når jeg ser på Danmarkskortet over havørnereder, er Sønderjylland fortsat noget tyndt besat, så det gælder om fortsat at holde øje med mulige nye lokaliteter – det kunne være Søgård Skov, Gråsten-området, Nordals, Rise Mark, Tingbjerg Plantage, Draved Skov – og så er det nok et helt andet sted det sker ?

Mange hilsner
Preben Jensen