Preben Jensen har lavet denne oversigt over de ynglende havørne i Sønderjylland...
Nummeret ud for hver rede, korresponderer med redenummeret i Projekt ørn. Nummeret henviser til rækkefølgen af, hvornår parret er blevet etableret efter genindvandringen i 1996. Det er ret interessant, at parrene ved Bankel sø og Sdr. Hostrup stadig er aktive, efter at de blev etableret som henholdsvis det andet og tredje ynglepar i Danmark. Det første ynglepar blev etableret ved Maribo-søerne på Lolland.
- Rede nr. 2: Bankel Sø – positiv forventning
- Rede nr. 3: Sdr. Hostrup – ny rede lokaliseret – positiv forventning
- Rede nr. 14: Haderslev Fjord – positiv forventning
- Rede nr. 43: Brøns Skov – positiv forventning
- Rede nr. 44: Genner/Slivsø – forstyrrelse af skovning – negativ forventning
- Rede nr. 80: Hovslund – ny rede lokaliseret – positiv forventning
- Rede nr. 85: Mjang Dam – positiv forventning
- Rede nr. 93: Tingdal Plantage – ingen rede lokaliseret – negativ forventning
- Rede nr. 136: Kogsbøl Tønder – positiv forventning
- Rede nr. 138: Gallehus, Tønder – parret har forladt reden – negativ forventning
- Rede nr. 155: Rømø, Lakolk – rede delvis nedstyrtet – negativ forventning
- Rede nr. 168: Hjels Nor – ny rede lokaliseret – positiv forventning
- Rede nr. 205: Hindemade, Haderslev – positiv forventning
Der er således positive forventninger til ni par + et lille håb om eventuelle nye par.
Se links til årsrapporten for 2021 og Projekt Ørn's side hos DOF i boksen til højre.
DOF Sønderjylland
Preben Jensen/Jesper Leegaard/pdb
26. april 2022