Sortterner i Tønder området

Undersøgelse af sortternens yngleforhold i vådområder ved den dansk-tyske grænse syd for Tønder i 2019 

 

Indledning 

Tidligere var sortternen en almindelig dansk ynglefugl, men i dag er den én af vore mest fåtallige ynglefugle. Således vurderes den aktuelle landsbestand til at være på blot 65-70 par, hvoraf mindst 43 par i år ynglede i bare tre kolonier i den sydøstligste del af Nationalpark Vadehavet. Derfor er samarbejdet om forvaltningen og overvågningen af bestanden af sortterner i vådområderne ved den dansk-tyske grænse yderst vigtigt, især i forhold til mulighederne for at kunne styrke bestanden af den truede ynglefugl. 

For femte sommer i træk blev der i 2019 gennemført hjælpeforanstaltninger og undersøgelser af yngleforholdene for den lokale bestand af sortterne i grænseområdet syd for Tønder. 

Undersøgelsen er som i tidligere år gennemført af konsulentfirmaet Ravnhøj Consult, og finansieres af Nationalpark Vadehavet, Tønder Kommune, Naturstyrelsen og Landesamt für Landwirtschaft, Umwelt und Ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein. Disse udgør sammen med Fugleværnsfonden den faglige følgegruppe.  Nationalpark Vadehavet er projektansvarlig. 

Projektet omfattede i 2019 udlægning af redeflåder på fire lokaliteter og overvågning af de ynglende sortterner i projektområdet på begge sider af den dansk-tyske grænse. 

 

Feltarbejdet 

Den 1. maj blev der udlagt 10 redeflåder i den tyske del af Hasberg Sø, nærmere betegnet i den østlige, permanente sø. Dette skete med hjælp fra landmand Oke Lorenzen, der også stillede  båd til rådighed. 

Den 7. maj blev der udlagt i alt 49 redeflåder i Magisterkogen og den danske del af Hasberg Sø med hjælp fra Tønder Kommune, som også stillede båd til rådighed, samt frivillig Rolf PistorRiebold. 

Overvågningen blev fortaget af Morten Bentzon Hansen fra Miljøstyrelsen (ét besøg 29.5. i den danske del) og af Jesper Tofft, Ravnhøj Consult, med støtte fra de frivillige Poul Junk og Jesper Leegaard, med i alt 10 besøg på lokaliteter på begge sider af grænsen. Det skete i dagene 24.5., 31.5. (ikke Hasberg), 2.6. (kun Hasberg Sø, droneoptagelse), 14.6., 24.6., 30.6., 5.7., 11.7., 19.7. og 29.7. Droneflyvning blev foretaget med hjælp fra Morten Bentzon og Flemming Wollbrink. 

Hver dag i felten varede i de fleste tilfælde 5-6 timer inklusiv transport mellem lokaliteterne. 

Udover iagttagelserne på ovennævnte datoer, blev undersøgelserne suppleret med data fra DOFbasen (www.dofbasen.dk). 

 

Udlægning af redeflåder 

Der blev udlagt i alt 59 redeflåder, som blev fordelt således: 

Hasberg Sø, tyske del:   10 flåder 

Hasberg Sø, danske del:  15 flåder 

Magisterkogen, Ringswarf;  14 flåder 

Magisterkogen, Terkelshøl:  20 flåder 

Redeflåderne blev lagt ud som i tidligere år – på 40-100 cm dybt vand, og forankret med en sten. 

 

Fuglene ankom i år over en længere periode end sædvanligt. De første sås i området den 25. april, men herefter skete der tilsyneladende ikke så meget de næste to uger. Den 7. maj sås kun 10 fugle i alle yngleområder tilsammen, og det så ud til, at størsteparten af fuglene først ankom medio maj. Måske hænger det sammen med det kolde vejr primo maj. Alle potentielle redeområder på begge sider af grænsen blev gennemsøgt ultimo maj og medio juni, men der blev ikke fundet flere kolonier end de tre her nævnte. 

Den 24. maj kunne det konstateres, at der var etableret tre kolonier – de samme steder som i 2018: 

Hasberg Sø, dansk side: Ca. ni rugende kunne ses på flåder, dertil nogle flåder som ikke kunne ses. 

Magisterkogen øst, Terkelshøl: 16 rugende på flåder og flere par under etablering.   

Magisterkogen vest, Ringswarf: Seks rugende på flåder og flere par under etablering. 

 

Den 31. maj blev kun Magisterkogen besøgt. Ved Terkelshøl sås nu 19 rugende på flåder, og dertil 1-2 par endnu redebyggende på flydende rødder af åkander. Ved Ringswarf sås nu ni rugende sortterner. 

Ved Hasberg Sø har der i tidligere år, og særligt i 2018, været problemer med udtørring af redeområdet, så i hvert fald nogle af fuglene opgav i juni, da det formodes, at landrovdyr som især ræv fik adgang til området. Nogle af disse fugle begyndte derpå forfra med nye kuld på andre lokaliteter. Men i 2019, hvor der også var en tør forsommer, sørgede Naturstyrelsen, som ejer området, for at der løbende blev pumpet vand fra åen ind i Hasberg Sø, så der hele sæsonen var en god vandstand og ingen fare for udtørring. 

Ved Hasberg Sø er der ikke høje diger nær ynglestedet, hvorfra man kan observere yngleaktiviteterne. Samtidigt vokser vegetationen hurtigt op, så i hvert fald en del af rederne ikke længere er synlige i den flade vinkel, hvor man kan observere. Derfor er det normalt en udfordring at fastslå det præcise antal rugende par, og siden antallet af flyvefærdige unger. 

Den 2. juni blev der derfor lavet en droneflyvning med affotografering af redeområdet fra luften. Den viste, at 13 af de 15 redeflåder var besat af rugende fugle.  

Hen i slutningen af juni blev også nogle af rederne ved Terkelshøl sværere at observere, da både tagrør langs søbredden og åkander på vandfladen efterhånden groede så langt op, at de dækkede af for synet. Dette gjorde det vanskeligt at følge de sene unger på lokaliteten, se nedenfor. 

I den tyske del af Hasberg Sø-området, nærmere bestemt den permanente sø ved gården Flützholm i den østlige del af området, blev der udlagt 10 flåder. Som i 2018 blev disse flåder ikke benyttet som yngleplads, men kun som siddeplads for sortterner fra den nærliggende danske koloni samt af de lokalt ynglende fjordterner.  

Der ynglede ca. 10 par fjordterner i den tyske del af Hasberg Sø. De første af deres unger sås flyvende den 11. juli. 

 

Da første observationsdag efter fuglenes ankomst til yngleområderne var den 24. maj, kunne det ikke fastslås, hvornår de første par begyndte at ruge. Men regner man tilbage fra de første flyvende unger, som sås den 30.6., og måske allerede været flyvende et par dage, kan vi slå fast, at de første par må være begyndt at ruge omkring den 14.-18. maj. Svarende til den langstrakte ankomst (nævnt ovenfor), var der også to uger mellem de første rugende og de sidste rugende par ved første kuld, som begyndte at ruge ca. 1. juni. Det vurderes, at de 5-6 par (4-5 ved Terkelshøl og ét par ved Ringswarf), som blev set rugende fra anden halvdel af juni, alle var omlæggere. Det vil sige, at de har lagt et nyt kuld æg, efter på ukendt vis at have mistet det første.  Mindst to af disse sene par ved Terkelshøl fik unger på vingerne, og det samme gælder parret ved Ringswarf. De sene unger var flyvefærdige omkring den 1. august, hvilket vil sige, at æggene er lagt medio juni. Det vil sige, at de seneste unger først kunne flyve en måned efter de første. 

Der blev konstateret mindst 43 rugende par i de tre kolonier tilsammen omkring den 1. juni, og iagttagelser tyder på, at endnu flere voksne fugle opholdt sig i områderne, bl.a. kutiserende, men uden at påbegynde rugning. Evt. kan det have drejet sig om 2-3-årige fugle, som ikke er helt ynglemodne. I alt kom mindst 41-44 unger på vingerne. Den 11. juli blev der således talt i alt mindst 36 flyvende unger i hele området.

 

 

 

En koloni etablerede sig medio maj, og som i tidligere år var denne koloni et par dage foran de øvrige. Der blev foretaget droneflyvninger, som afslørede at 13 af de 15 udlagte redeflåder var besat med rugende fugle. Fra luften kan rugende fugle i naturlige redebiotoper som tuer og flydende plantedele være svære at se, så enkelte sådanne reder kan være overset. 

Som ovenfor nævnt sås de første tre flyvende unger her den 30. juni, og resten blev flyvefærdige i de efterfølgende dage. Således var der kun én unge og en forældrefugl tilbage i kolonien den 11. juli. Som i tidligere år forlod forældre med flyvende unger Hasberg Sø et par dage efter at ungerne kunne flyve. De trak dem med til den to km nord for liggende Ubjerg Nørresø eller til den ca. én km mod øst beliggende Bremsbøl Sø. Ved disse søer fodres ungerne af forældrene, men lærer efterhånden selv at fange føde.  

Der var ingen omlægger-par ved Hasberg. Det vurderes, at i alt ca. 10-12 unger fra Hasberg blev flyfærdige.

 

Magisterkogen øst, Terkelshøl 

Det er normalt den mest attraktive lokalitet for fuglene, hvis der enten er mange åkander fremme i æglægningsperioden (kun i varme forår) eller hvis der er udlagt mange redeflåder. Der blev udlagt 20 redeflåder. Den 24. maj sås 16 sikkert rugende, den 31. maj var der 19 rugende på flåderne samt 1-2 par redebyggende på åkander. Den 14. juni sås 7 kuld med tilsammen mindst 14 små unger samt 5-6 rugende. Flere par må have miste deres første kuld som enten æg eller små unger, for den 24. juni, hvor op til 30 voksne sås på én gang, rugede 4-5 par på et tidspunkt, hvor alle par fra første runde burde have unger. De var altså omlæggere. Den 30. juni sås fire flyvefærdige unger, resten af ungerne var mindre. Efterhånden som parrene enten opgav, eller drog bort fra kolonien med de flyvende unger, svandt antallet af varslende forældrefugle, dvs. fugle med mindre unger, ind. De sidste flyvende unger fra første runde sås den 18. juli, hvorefter der kun var omlægger-parrene tilbage. Mindst to af disse fik unger på vingerne, som var flyvedygtige omkring 1. august. 

Det vurderes, at i alt 20-22 unger kom på vingerne fra denne koloni. 

 

Ved denne koloni kunne alle unger optælles, da alle reder var synlige fra observationsstedet. 

Kolonien blev etableret medio-ultimo maj, og ni par sås rugende sås rugende den 31. maj. Den 14. juni var der 10 besatte reder, halvdelen rugende, halvdelen med små unger. Det 10. par må være et omlægger-par, som sikkert kom til fra én af de to andre kolonier. Den 24. juni sås syv reder med i alt 11 unger + det rugende omlægger-par. De 11 unger blev reduceret til ni, som alle var flyvefærdige den 5. juli. Omlægger-parret havde små unger den 18. juli, og de var så småt flyvende den 29. juli. Således lykkedes det også for et enligt par at forsvare deres to unger mod fjender frem til flyvedygtig alder. 

Der blev således med sikkerhed produceret 11 flyvefærdige unger af 10 par i denne koloni. Et par fik – som det eneste par i hele bestanden - alle deres 3 unger på vingerne. 

 

Prædation og tab af æg/unger 

Selvom man kun i Ringswarf-kolonien kunne følge parrene rimeligt tæt pga. gode observationsmuligheder, er det indtrykket, at 80-90 % af alle par får unger. Men der et tab af især mindre unger fra klækningstidspunktet og frem, og årsagerne hertil er ukendte. Prædation, fødemangel og måske dårligt vejr kan spille roller, men der blev under besøgene ved kolonierne ikke set prædation eller forsøg på samme.  

Da der stort set altid lægges tre æg i første kuld og to æg i omlagte kuld, kan man så nogenlunde regne med, at der er lagt 43 kuld á 3 æg = 129 æg + ca. 5 omlagte kuld á 2 æg = 10 æg, i alt mindst 139 æg. Med omkring én flyvefærdig unge pr. par for hele bestanden betyder det, at der samlet set er produceret 41-44 flyvefærdige unger ud af mindst 139 lagte æg. 

 

Fouragering og brug af lokaliteter 

Som i tidligere år bruger fuglene en række vådområder indenfor 2-3 km fra kolonierne til at søge føde i. Erfaringerne fra nu fem ynglesæsoner i området har vist, at det svinger fra år til år hvilke fødelokaliteter der benyttes, og at det varierer også henover sæsonen. Det må primært skyldes den aktuelle forekomst af attraktiv føde på de forskellige lokaliteter, og sikkert også i hvor mange par der er i kolonien. I 2015, hvor der var 40-50 par i Hasberg Sø, søgte fugle herfra i udstrakt grad føde på nabolokaliteter, mens dette kun sker i mere begrænset omfang i år med færre par – dvs. som i 2019. 

I 2019 blev følgende karakteristika observeret omkring de enkelte koloniers fødesøgning: 

Hasbergområdet: Bremsbøl Sø benyttes i meget varierende omfang som fødeområde for sortternerne. Visse år næsten ikke, men i år blev der i ungetiden dagligt set fødesøgende voksne fugle, som fløj til kolonien i Hasberg med føde. Og efter at ungerne kunne flyve, opholdt adskillige  

familier sig ved Bremsbøl. Det hænger efter alt at dømme sammen med store mængder af attraktiv føde netop i år. Fugle som ikke længere ynglede, tog også til Ubjerg Nørresø – med og uden unger. 

Terkelshøl: Fuglene herfra søgte i som i tidligere år mest føde i den østlige del af Magisterkogen samt i småsøer, klæggrave og kanaler i Møgeltønder Kog nord for selve Magisterkogen. 

Ringswarf: Fuglene herfra søgte mest føde i den vestlige del af Magisterkogen, i Rudbøl Sø samt i småsøer lige syd for grænsen nær Ringswarf.

 

Det er karakteristisk - også i tidligere år - at især fuglene fra Hasberg Sø forlader yngleområdet når ungerne har fløjet et par dage. I år trak de derefter ungerne med til Bremsbøl Sø og Ubjerg Nørresø. Ud fra de gjorte iagttagelser ser det ud til, at mange unger fra Magisterkogen, og efterhånden sikkert også nogle fra Hasberg, samledes ved den åbne bred af den sydlige del af Rudbøl Sø, hvor de raster, og en del stadig fodres af forældrene. Her sås den 11. juli 19 unger og den 18. juli 22 unger samlet på søbredden.  

Den 29. juli blev der kun set tre par med unger i kolonierne samt tre voksne og fire unger ved Rudbøl Sø. Alle øvrige ynglefugle havde tilsyneladende forladt yngleområderne. De 18 fugle, der samme dag blev set ved Saltvandssøen kan meget vel være fugle fra vores yngleområder. 

Alle ynglepar med unger som blev flyvefærdige i første halvdel af juli, forlod således området successivt i anden halvdel af juli og i begyndelsen af august. De sidste par med unger fulgte efter inden midten af august. 

 

/Jesper Tofft, Ravnhøj Consult