Ynglende toppet lappedykker i Sønderjylland 2020
Ynglesæsonen er for længst overstået, og det er på høje tid at gennemgå de mange observationer, som er tastet i DOFbasen i Sønderjylland. Rigtig mange har bidraget med informationer – præcis 100 forskellige personer har tastet arten toppet lappedykker i DOFbasen her i Sønderjylland. Jeg synes, kvaliteten af indtastningerne har været stigende hen over sæsonen. God kvalitet af en indtastning betyder, at det er let at fremsøge de relevante oplysninger.
Der har fra starten været tre formål med lappedykkerprojektet:
- Først naturligvis at få et overblik over ynglebestanden.
- Dernæst at have et projekt som sønderjyske ornitologer kunne være sammen om.
- Som det sidste har det også været en opfordring til at være præcis med at bruge de korrekte adfærdskoder, når man taster i DOFbasen. Korrekte adfærdskoder gør DOFbasen mere værdifuld for os alle, men især for de myndigheder, som bruger basen til at skaffe oplysninger om fuglene i Danmark.
Årets gang:
Toppet lappedykker kan ses i landsdelen året rundt. I januar ses langt de fleste langs kysterne af det østlige Sønderjylland, men ganske få ses også i søerne.
I januar er den endnu ikke set vest for motorvej E45. I februar er mønsteret det sammen, dog har to forvildet sig til Nørresøen ved Tønder og endnu to til Uge Nørremark.
Medio marts vender fuglene for alvor tilbage til ferskvandssøerne og en hektisk tid starter, hvor der ses mange territoriehævdende fugle. I de sidste dage af april er de første par begyndt på æglægning. Desværre findes der ikke mange sikre ynglefugle i løbet af maj, og antallet af sete fugle daler kraftigt.
Vi skal helt hen til 14. juni før de første unger ses - nemlig et par med to unger i Bremsbøl sø, som de for i øvrigt mistede i løbet af sæsonen. Flere par observeres med unger i løbet af juni og juli måned.
I august måned bliver det tydeligt, at yngelsæsonen er lang. Medio august ses der nemlig stadig dununger på ryggen af voksne fugle, mens der også registreres store fuldvoksne unger. Efter den 1. august ses ingen ynglende toppet lappedykker vest for højderyggen.
Den 17. september bliver ynglesæsonens sidste dununger tastet i DOFbasen og i oktober ses der igen et større antal langs kysterne af Als og Sundeved. I november måned er der ikke tastet aldersbestemte fugle ind i DOFbasen, og langt hovedparten af fuglene ses langs kysterne af Als og Sundeved. Ligeledes i december, er det i den sydøstligste del af vores område, der kan ses toppet lappedykker.
Resultatet:
Hvis yngleresultatet for 2020 er et retvisende udtryk for artens tilstand i Sønderjylland, så står det meget skidt til med toppet lappedykker. Kun 103 ynglepar med minimum territoriehævdende adfærd er registreret i hele landsdelen. Det svarer stort set til det antal ynglepar, som fandtes i Haderslev Dam tilbage i 1980´erne (Knud Fredsøe pers. medd.). Kun 17 par blev set ungeførende i hele Sønderjylland, hvoraf flere endda mistede nogle eller alle ungerne inden de var flyvefærdige.
Et så dårligt resultat kan skyldes tre ting:
- Optællingen har ikke været grundig nok.
- Søernes tilstand i Sønderjylland er i dårlig økologisk stand.
- Arten har haft et usædvanligt dårligt yngleår.
1:Jeg ser ingen grund til at betvivle kvaliteten af optællingen. Mange har udvist stor entusiasme og besøgt mulige ynglelokaliteter flere gange gennem ynglesæsonen. Små unger på ryggen af forældrefugle er svære at registrere. Især er det en udfordring på lang afstand, og det kræver god optik. Selv om enkelte unger skulle være blevet overset, ændrer det ikke noget på det overordnede billede – der har været meget få ungeførende par.
2:Toppet lappedykker er afhængig af klarvandede søer med en god fiskebestand. Jeg kender ikke tilstanden for de sønderjyske søer generelt, men har kontaktet Haderslev kommune, for at høre specifikt til Haderslev Dam. Ifølge Miljøstyrelsen har Haderslev Dam ”dårlig økologisk tilstand” med højt indhold af alger. ”Grundlæggende skyldes problemet med de mange alger (blågrønalger), at dammen indeholder alt for meget fosfor. Dels fosfor som tilføres fra oplandet via vandløb, og dels fosfor som ligger i bunden (sedimentet), og som om sommeren frigives til vandet og giver grobund for alger. Der er desværre ikke noget ”kvik-fix” til at opnå god tilstand”. Søerne på Als ser ud til at have det samme problem, som Haderslev Dam. Der er tilført så høje mængder af næringsstoffer og fosfor, at søerne er særdeles uklare. Som skrevet ved jeg ikke hvordan tilstanden for alle sønderjyske søer er, men en væsentlig forklaring på den dårlige ynglesucces skyldes med stor sikkerhed, at søernes tilstand er meget dårlig.
3:Når man sammenligner tallene fra de seneste tre år, så bliver resultatet ikke så entydigt. Når vi i år har fokus på arten, kunne man forvente at der blev registreret flere ynglepar, end der ville blive registreret ved tilfældige registreringer. Men der er ikke sket en stigning fra 2019 til 2020 - det ser ud til at de to år ligner hinanden.
I 2018 er der derimod indtastet en del flere ynglepar, så det var måske et bedre yngleår. En risiko er dog, at der er blevet set toppet lappedykkere i ynglesæsonen, og observatørerne per automatik vurdere fuglene til at være ynglefugle.
Så skal bestanden af toppet lappedykker sættes yderligere under lup, vil det kræve, at vi udvider undersøgelsen til i hvert fald 2021.
Jesper Leegaard
DOF Sønderjylland
