Så blev det vinter.
Det er efterhånden mange år siden, at vi har haft rigtigt vintervejr i Danmark. Vi skal omkring 10 år tilbage i tiden, før isen sidst kunne bære og skøjterne blev fundet frem. Efter en mild december og mild start af januar, er det nu blevet rigtig vinter i vores område med dagsfrost og endda sne. Som det ser ud her primo februar, melder DMI om vintervejr i hvert fald de næste 10 dage, og det får konsekvenser for fuglelivet.
Foder man fugle i haven, mærker man øjeblikkelig, hvordan behovet for foder stiger. Mængden af fugle ved foderpladsen stiger og nye arter kommer til. Ud over de almindelige havefugle som mejser, spurve, solsorte og bogfinker, kommer der nu arter som ikke er deciderede havefugle som fx sjagger, gulspurve og skovskader. Havde man én rødhals i haven først på vinteren er der måske tre nu, og trods kulden bliver de ikke enige om at dele føden, men kæmper for at have området for sig selv.
De arter som er afhængig af åben vand, får problemer nu. Andefuglene er ret mobile, og fryser søerne til flytter de ud til kysterne og fjordene – eller trækker mange hundrede kilometer længer væk, for at finde mildere vejr. Arter som er svære at se fx rørhøne, vandrikse, pibere eller rørdrum, bliver nu presset ud til de steder, hvor der endnu er åben vand, og chancen for at se dem stiger markant med frostens komme. Går man en tur langs bække og vandfyldte grøfte, vil man opleve mange skovsnepper og dobbeltbekkasiner, som også er presset væk fra deres normale fødeområde, som nu er tilfrossen.
For isfuglen er lang tids frost katastrofal. Bestanden er rigtig stor nu på grund af mange milde vintre, men en kuldeperiode, som den vi oplever nu, vil koste mange af dem livet. Isfugle er standfugle og afhængig af, at der er åben vand. Heldigvis er arten produktiv, så bestanden skal nok hurtig komme på fode igen.
Arter som vibe, sanglærke og stære er det man kalder vejrtrækkere. De trækker ikke længere sydpå end højest nødvendig, men kommer der et kuldnedslag, som det vi oplever nu, så trækker de formentlig først ud til kysterne, men senere kan de trække meget længere ned i Sydvesteuropa. De vender tilbage, så snart vejret bliver mildt igen.
En art – sløruglen – får det rigtig svært, når landskabet bliver dækket af sne. Danmark ligger på nordgrænsen af sløruglens udbredelsesområde, og arten er ikke egnet til at leve i et landskab dækket af sne. Den kan ikke opbygge et fedtlag, og har derfor behov for at fange bytte hver eneste døgn. Slørugler er oftest knyttet til landbrug, og så længe den kan fange mus inde i stalde og lader går det. Men de slørugler som ikke har en god indendørs musebestand – ja de dør nu.
Det ser ud til at vinteren i denne sæson, bliver noget andet end en våd overgang mellem efterår og forår. Det er på den ene side dejlig, at der er kommet sne, så årstidernes skiften bliver tydelig. For fuglene er det en hård tid, hvor de som er i dårlig kondition, har en skade i fjerdragten eller mister muligheden for let tilgængelig føde, de gør nogle meget hårde dage i møde.
Jesper Leegaard
