Vi er fire ornitologer - Rie Birkelund Elgaard Jensen, Marie Larsen, Henrik Mørup-Petersen og Freya Mørup-Petersen - fra henholdsvis Fyn og København, der benyttede Kristi Himmelfart til at tage til Sønderjylland og se nogle af de arter, der er særlige for lokalområdet – herunder Mellemflagspætte i Draved Skov. Selvom jeg ikke er helt bekendt med præcis hvor i skoven flagspætten holder til, havde vi via DOF-basen fundet frem til et område på omkring 50 meter radius, hvor den gerne skulle have et redehul. Forholdene er dog besværlige, da næsten alle træerne er sprunget ud og vi er på et tidspunkt på forårssæsonen og dagen (12.30), hvor spætterne generelt er meget tavse. Vi nåede ud til området, hvor en smal skovsti ledte af fra hovedstien og nogle høje, døde træer rækker op over bladene. Vi væbner os med tålmodighed og sætter os til rette forskellige steder på den lille sti, imens hulduer synger og en sortspætte fuldstændig lydløst passerer os. Efter ti minutter kan jeg høre en flagspætte kalde ivrigt og følger lyden, da den er for lys i forhold til at være Stor Flagspætte. Oppe i et af de døde træer ved siden af stien, ser jeg en mindre spætte lette og flyve væk. Vi stiller os op med godt tyve meters afstand til træet, skjult af lavere løvtræer og Henrik får et teleskop på redehullet. Vi venter fem minutter i stilhed, før en spætte flyver ind i hullet og en anden lander på stammen og venter.  

Foto: Freya Mørup-Petersen

Her kan vi alle se, at det er en Mellemflagspætte han, og jeg når at få et hurtigt billede, idet hunnen stikker hovedet ud. Hunnen forlader hullet, imens hannen flyver ind og forlader det kort efter. I de næste 15 minutter ser vi hannen og hunnen flyver til og fra hullet seks gange. De kommer ofte sammen, hvor den ene venter på stammen, imens den anden er inde i hullet. Dette gør os klar over, at spætterne sandsynligvis fodrer unger og denne påstand bliver kun styrket, da Henrik ser den ene spætte flyve ind i hullet og komme ud igen kort efter med en aflang gråhvid pose på tværs i næbbet. Dog kan vi ikke høre nogen tiggekald inde fra hullet, så hvis de har unger, er de sandsynligvis meget små endnu. Vi beslutter os for at lade spætterne være i fred og forlader området, selvom de umiddelbart virkede upåvirket af vores tilstedeværelse. Det er skønt at være med til at se en sjælden ynglefugl etablere sig og endnu mere fantastisk, at de lader til at have fået udruget nogle unger.