Ynglende toppet lappedykker i Sønderjylland 2020-2021
Denne undersøgelse var fra starten af, planlagt til kun at dække 2020. Yngleresultatet viste sig at være meget lav, og vi besluttede at fortsætte endnu et år. Dette for at se om 2021 ville vise de samme resultater, eller 2020 bare var et meget dårligt år.
Der har fra starten været tre formål med lappedykkerprojektet:
- Først naturligvis at få et overblik over ynglebestanden.
- Dernæst at have et projekt som sønderjyske ornitologer kunne være sammen om.
- Som det sidste har det også været en opfordring til at være præcis med at bruge de korrekte adfærdskoder, når man taster i DOFbasen. Korrekte adfærdskoder gør DOFbasen mere værdifuld for os alle, men især for de myndigheder, som bruger basen til at skaffe oplysninger om fuglene i Danmark.
Metode:
Både i 2020 og 2021 har indtastninger i DOFbasen været grundlaget for undersøgelsen. Der har på DOF Sønderjyllands hjemmeside og i DOF Sønderjyllands Facebookgruppe været flere opfordring til at gå målrettet efter at registrere toppet lappedykker. Der har været stor forskel på, hvor ofte de forskellige lokaliteter har været besøgt.
Toppet lappedykker i gang med pardannelse - Foto Torben Andersen
Årets gang:
Toppet lappedykker kan ses i landsdelen året rundt. Uden for yngeltiden ses langt de fleste langs kysterne af det østlige Sønderjylland, men ganske få ses også i søerne.
Medio marts vender fuglene tilbage til ferskvandssøerne og en hektisk tid starter, hvor der ses mange territoriehævdende fugle. I de sidste dage af april er de tidligste par begyndt på æglægning, men de fleste par yngler ret sent – æglægning i sidste halvdel af juni er ikke sjælden.
I august måned bliver det tydeligt, at yngelsæsonen er lang. Medio august ses der nemlig stadig dununger på ryggen af voksne fugle, mens der også registreres store fuldvoksne unger. Langt ind i september er det mulig at se ungeførende par. I løbet af oktober fælder de voksne fugle til vinterdragt og ligner 1k fuglene.
Resultatet:
Begge undersøgelses år resulterede i 17 ungeførende par - et overraskende lavt tal. 17 ungeførende par på baggrund af at der i 2020 blev registreret 94 par med yngleadfærd og i 2021 registreres 57 par med yngleadfærd. Det betyder at kun 18% af yngleparrene havde ynglesucces i 2020 mens tallet var 30% i 2021. En stor undersøgelse ”Ynglebestanden af Toppet Lappedykker i Østdanmark 1970-2010” publiceret i DOFT i 2015, viste at gennemsnitlig 56% af alle par fik ynglesucces. Så tallene fra Sønderjylland er altså unormal lavt.
Antallet af ynglepar har begge år været højest i april-maj, hvor der ses par i mange egnede søer. Nogle par udviser tydelig yngleadfærd ved at være territoriale eller svømme med redemateriale i næbbet. Andre ligger inaktive på vandfladen. I det hele taget er det slet ikke så enkelt, at vurdere hvorvidt to fugle er et ynglepar eller er fugle i deres andet kalender år som bare øver sig. Toppet lappedykker yngler først i deres tredje kalenderår.
Observationer af toppet lappedykker 1. maj - 31. august 2020
Observationer af toppet lappedykker 1. maj - 31. august 2021
Efterhånden som sommeren går, er fuglene forsvundet fra mange ynglelokaliteter, uden at de med sikkerhed har forsøgt sig med æglægning. Andre par er blevet i ynglesøerne, men ingen rugning eller ungeføring er observeret. Sidst på sommeren er der større ansamlinger af ikke-ynglende fugle i fx Bundsø, Slivsø og Haderslev Dam.
Diskussion:
Resultatet af undersøgelsen for 2020 kan ses på DOF Sønderjyllands hjemmeside her:
https://www.dof-syd.dk/nyheder?nyhed=toppet-lappedykker-i-sonderjylland
Vi står her i 2021 med endnu et dårligt yngleår, også uden en entydig forklaring.
Jeg har forsøgt at skaffe oplysninger fra andre dele af landet, for at høre hvordan toppet lappedykker klarer sig her. Jeg har fået svar fra Maribosøerne (Lolland), Gundsømagle sø (Sjælland), Søhøjlandet, Stubbergård sø og Flyndersø (Jylland). Alle melder og vigende bestande af toppet lappedykker og at de har dårlig ungeproduktion. På Sjælland og Lolland er der ikke mårhund og kun meget få oddere, hvis overhovedet nogen. Derfor kan det ikke være prædation fra de to pattedyr, som er årsag til tilbagegangen her.
Hvad de dårlige yngleresultater skyldes, er det umulig at give et præcist svar på. Vi har ikke undersøgt, hvordan det ser ud med tilgængelighed at føde. Et bud på den lave ynglesucces kunne skyldes, at det kniber med at finde tilstrækkelig med fisk til at fodre ungerne med.
Jesper Leegaard
